Nedrivning eller renovering af hus? Få svaret her!

Når danskere køber ejendomme, og vil lave markante ændringer på dem, er der ofte flere spørgsmål, der presser sig på. Et af dem er, hvorvidt det kan betale sig at renovere huset eller om man skal nedrive et  hus. Dette spørgsmål giver vi dig svar på i denne artikel, hvor vi kommer med svar på, hvornår du skal nedrive huset samt hvornår du skal renovere. Der er nemlig et par gode grundregler, der er værd at huske, når du skal finde ud af, hvorvidt du skal nedrive hus eller blot renovere det. Det er disse grundregler vi gennemgår i artiklen, som vi har delt op i tre dele. Første afsnit handler om, hvornår du skal vælge nedrivning som den bedste løsning, mens anden halvdel handler om situationer, hvor det kan betale sig at renovere. Til sidst samler vi svarene, og lægger det svære valg over på dig. Læs derfor med, hvis du er i tvivl om, hvordan du skal forholde dig til din nye boligsituation, og vil vide om det kan betale at renovere eller du godt kan give nedrivningsmaskinerne besked.

Du skal rive huset ned NÅR:

Der er generelt en hel del gamle boliger, der er direkte klar til nedrivning, når de bliver købt. En lang række ældre boliger, der er bygget før anden verdenskrig, er med stor sandsynlighed direkte klar til nedrivning, når du skal tage beslutning. Det gælder ofte overtagelsen af dødsbo eller lignende, der ikke har været renoveret eller sat i stand i mange år. Her vil omfattende renoveringer af disse huse være særdeles omkostningsfulde, og det kan derfor ikke betale sig at renovere det. Salgsværdien for et nybygget hus vil også være markant højere, end et gammel hus, der er renoveret. Hvis du derfor har fået et ældre hus fra før 1940, er der stor sandsynlighed for, at de skal rives ned. Der er dog undtagelser, og derfor kan det være en god idé at alliere sig med en fagspecialist, så man får deres vurdering af sagen – men i de fleste tilfælde er et hus fra denne tid klar til at blive væltet. Det handler alt sammen om de udgifter, der er til at rive et hus ned. Hvis det er et stort hus, er der endnu flere renoveringsomkostninger, og på den måde stiger sandsynligheden for, at huset er klar til nedrivning.

Renovér huset HVIS:

Der er naturligvis også tilfælde, hvor det bedre kan betale sig at renovere. Moderne huse, der har renoveringsbehov kræver ofte ikke så meget kapital for, at det kan betale sig at renovere. Det er altså alt sammen et spørgsmål om omkostninger i forbindelse med renovationen. Hvor stor en udgift er en renovation, og hvor stor en værdi tilfører det husprisen, hvis man skal til at renovere det.

Konklusionen er klar – skal du nedrive eller renovere?

Med disse informationer, er du nu klar til at tage beslutning om, hvorvidt du skal nedrive eller renovere huset. Det kommer helt an på din konkrete boligsituation, og som nævnt tidligere i artiklen, er det en god idé at alliere sig med en fagspecialist, før man tager den endelige beslutning.

Find en god boligadvokat, når du skal til at købe eller sælge et hus

Der kan være mange gode grunde til at finde en god boligadvokat, da det ikke er alle sælgere eller købere, som har de bedste intentioner. Det handler derfor om at have sit på det rene, hvilket en boligadvokat kan hjælpe med. Der er mange kontrakter, aftaler og rapporter, som skal godkendes og skrives under, hvor det somme tider kan være rart med en eksperts øjne. Boligadvokater ved, hvornår der lige skal tilføjes en kommentar eller en undtagelse, hvilket vi har skrevet lidt om i denne artikel.

Det er vigtigt at vælge en advokat, der rent faktisk har ekspertise inden for boligområdet, så du er sikker på, at du får den retmæssige hjælp. Det nytter ikke noget, hvis du finder en advokat, der slet ikke er inde i boligmarkedet. Find derfor en advokat, som tidligere har arbejdet med bolig og derfor har en vis erfaring inden for området.

Skal du sælge dit hus?

Hvis du skal til at sælge dit hus, vil der selvfølgelig være nogle samtaler med banken og ejendomsmægleren, men vi anbefaler også, at du får en boligadvokat til at lave en købsaftale, så du er bedst sikret, når huset er solgt. En købsaftale kan blandt andet indeholde dine krav til køberen, som skal overholdes, når du og køberen har skrevet under på aftalen. Man laver simpelthen en aftale, så du er godt sikret efter et salg.

Derudover kan de hjælpe med juridisk rådgivning, så du er helt indforstået med diverse aftaler og kontrakter, som skal udfyldes.

Har du fundet drømmehuset?

En boligadvokat kan også hjælpe dig, hvis du står på den modsatte side af bordet og gerne vil købe en bolig. Det er en god idé at have en advokat med inde over, da et boligkøb er en stor beslutning for mange familier. Når det er sådan en stor beslutning, er det derfor vigtigt, at man får nogle øjne på, som har ekspertise inden for området, da det skaber en mere sikker handel.

Når du køber et hus, vil en boligadvokat kunne hjælpe med juridisk rådgivning omkring køb af bolig, og derudover kan de blandt andet også stå for skøde og refusionsopgørelse.

Hvad skal du være opmærksom på som køber og sælger?

Det kan være et stort projekt at sælge sit hus, da der skal laves mange papirer på alt, eksempelvis skødet, hvilket du kan få hjælp til af en boligadvokat. Når man sælger et hus, skal der laves en tilstandsrapport, hvor alle fejl og mangler skal indskrives. Det er sælgers opgave at oplyse om alle fejl, som sælger er bevidst om. Sælgeren er pålagt at fortælle alt ved huset, og det er ulovligt at udelade informationer. Som køber af et hus, er der lidt flere ting, som du skal være opmærksom på, end hvis du sælger huset. Når man køber et hus, gennemgår man rapporten, hvor man skal være meget opmærksom. Derudover er det vigtigt at tegne en ejerskifteforsikring, som vil dække fejl, der ikke står i tilstandsrapporten. Dette er meget fordelagtigt, da der kan være oplysninger, som sælger enten ikke har været bevidst om eller har undladt at fortælle, hvilket er ulovligt. Læs mere om emnet på mæglerinfo.dk

Alt du skal vide om købsaftaler til boliger

Når du køber eller sælger fast ejendom, skal der bl.a. udarbejdes en købsaftale. Denne aftale blev førhen kaldt for en slutseddel og fungerer som en aftale mellem sælger og køber. I købsaftalen vil aftale vilkår specificeres såsom overtagelsesdato, pris og en lang række andre detaljer. Aftalen udformes skriftligt, således både køber og sælger har mulighed for at underskrive den.

Alle vilkår i aftalen af handlen skal indgå skriftligt i købsaftalen – dette gælder både store og små detaljer. Det er typisk ejendomsmægleren, der udarbejder købsaftalen, hvis ejendommen ligeledes sælges gennem en ejendomsmægler. Købsaftalen udarbejdes som regel ud fra Dansk Ejendomsmæglerforenings standardformular.

Partnere, ejendom, overtagelsesdato og pris

Der er ingen krav for, hvordan en købsaftale egentlig skal se ud. Dog indeholder en købsaftale som regel oplysninger om parterne, ejendommen, overtagelsesdato og pris. Navn og bopælsadresse på både sælger og køber angives, samtidig med ejendommens matrikelnummer og adresse.

Har parterne indgået en aftale om, at nøglerne udleveres før tid, indgår dette også i købsaftalen. Dette kaldes for en dispositionsdato. Det vil ligeledes fremgå i købsaftalen, hvad kontantprisen, udbetalingen og restkøbesummen er.

Tilbehør, fysiske forhold, forsikring og offentlig vurdering

Dertil vil købeaftalen indeholde oplysninger om tilbehør, fysiske forhold, forsikringer og offentlig vurdering. Tilbehøret dækket over, hvad der medfølger i handlen såsom skabe, møbler, hårde hvidevarer og lignende.

De fysiske forhold dækker over ejendommens fysiske forhold såsom varmeinstallation, vandtilslutning, olietank og udlejning. Dertil angives ejendommens nuværende forsikring og den gældende offentlige vurdering af ejendommen. Læs mere om forsikringer på Billigste Forsikringer.

Forbrugerbeskyttelse, energimærke, gæld og overgang

Handlen kan være beskyttet af regler om fortrydelsesret. Er dette tilfældet, vil det stå i købsaftalen. Derudover vil det stå, hvorvidt sælgeren har lavet en tilstandsrapport samt tilbudt ejerskifteforsikring. Ligeledes vil købsaftalen oplyse, hvorvidt et gyldigt energimærke foreligger.

Vil køberen i forbindelse med købet overtage en gæld, der ikke er en del af købesummen, vil dette også fremgå i købsaftalen. Gæld vil typisk være ved fælleslån i ejerforeninger. Desuden vil der i købsaftalen stå angivet, hvornår køberen overtager ejendommen. Som regel vil det være kl. 12 på overtagelsesdagen, hvor køberen altså overtager risikoen for ejendommen.

Servitutter, handelsomkostninger og refusionsopgørelse

Købsaftalen vil sædvanligvis indeholde en henvisning til tingbogen, hvor ejendommens servitutter er beskrevet. Herigennem opfordres du som køber til at gå ind på tingbogen, hvor du kan se, hvad indholdet af servitutterne for den pågældende ejendom er. Købsaftalen indeholder dertil en angivelse af, hvorvidt køber eller sælger betaler skødeskrivningen, tinglysningsafgiften til skødet og refusionsopgørelsens udarbejdelse.

Derudover indeholder købsaftalen diverse standardoplysninger om overtagelsesdagens skæringsdag. Dette kaldes en refusionsopgørelse, som indikerer, at sælger afregner udgifter i perioden før overtagelsesdagen, mens køber afregner udgifter i perioden efter overtagelsesdagen.

Frister, individuelle vilkår, pengeinstitut og garantistillelse

Slutteligt vil købsaftalen angive diverse frister for skrivning og tinglysning af skøde. Eventuelle forbehold angives under individuelle vilkår. Dette tæller bl.a. bankforbehold og advokatforbehold samt aftaler om udskiftning af vinduer og reparation af tag fra sælgers side. Køberen og sælgerens kontaktinformationer for banker angives ligeledes, mens en standardtekst indikerer vilkårene for bankgarantien.

Lad helst en rådgiver gennemgå købsaftalen

Hvis du er køber af en bolig, anbefales det, at du lader dig rådgive af en professionel. Ifølge lovgivningen må en ejendomsmægler nemlig ikke repræsentere både sælger og køber – og derfor er det altså sælgerens interesser, som varetages. For at få dine interesser varetaget kan du altså alliere dig med en uvildig rådgiver. Dette vælger købere ofte at gøre i form af boligadvokater. Som du kan se, er mange af købsaftalens punkter kringlede at finde rundt i, og derfor er pengene til en boligadvokat lagt godt ud. Du kan også søge gratis information om diverse love og paragraffer på Vokatus.

Sådan bliver du advokat

Som advokat beskæftiger du dig primært med juridisk rådgivning og du skal ofte hjælpe dine klienter igennem en retssag. Som advokat skal du være en dygtig retoriker, da du skal præsentere dine sager enten mundtligt eller skriftligt. Desuden skal du have et indgående kendskab til lovgivningen og regler inden for mange forskellige områder. Jobbet som advokat kan være krævende med lange arbejdsdage og komplicerede sager, og du har et stort ansvar over for dine klienter.

De personlige forhold, advokat rådgiver om, er i første række familie- og arveretlige spørgsmål, køb af fast ejendom, lejeforhold samt ansættelsesforhold. Du ordner fx de fleste formaliteter for en ægtefælle, som ønsker at blive skilt eller separeret. Kan parterne ikke forhandle sig til enighed, fører du sagen videre for retten. Du rådgiver dine klienter om, hvordan de skal ordne deres formueforhold, fx ved oprettelse af ægtepagt eller testamente. Når folk køber fast ejendom, er din hjælp uundværlig for de fleste.

Rådgivningen om forretningsmæssige forhold går også ud på at lave dokumenter og oprette kontrakter. Advokaten fører ofte forhandlinger med modparten eller modpartens repræsentant og eventuelt med myndigheder og andre parter i sagen.

Uddannelse

At blive advokat er et langtidsprojekt. Det tager som minimum 8 år, og ofte vil det tage endnu længere tid. Det er således en lang uddannelse, der kræver utroligt meget, både hvad angår adgangskrav samt det boglige.

For at blive advokat, skal man være uddannet jurist. Jurastudiet varer minimum 5 år. På studiet modtager du undervisning i mange af juraens forskellige discipliner, såsom familieret, EU-ret, konkursret, erstatningsret m.fl. Du modtager på studiets 2.år også undervisning i strafferet, hvilket er den gren af juraen, som forsvarsadvokater oftest har brug for.
 
Studiet er opbygget i to dele: En grunduddannelse på 3 år, hvor alle fagene ligger fast. Når du består det tredje år (den på jurastudiet så frygtede “3.årsprøve”) kan du kalde dig ba. jur. – bachelor i jura.

Overbygningen er normeret til at tage 2 år. Her er der mulighed for at vælge mellem et hav af valgfag, såsom ophavsret, idrætsjura, islamisk ret, konkurrenceret osv. Du kan også tage nogle fag, hvor du hører mere om strafferet og proces, kriminologi osv. Til sidst skal du skrive et speciale/hovedopgave. 

Efter de 5 år er du nu cand.jur. (kandidat i jura).

Vil du være advokat, skal du nu til at finde en læreplads.  Du skal i mindst tre år have arbejdet som fuldmægtig hos en advokat, som medhjælper hos en statsadvokat eller som dommer- eller politifuldmægtig. Visse andre former for juridisk virksomhed kan medregnes.

Ud over ansættelsen som fuldmægtig skal jurister, der har afsluttet deres kandidateksamen i 1997 eller senere, for at få beskikkelse som advokat bestå advokatuddannelsen, som Advokatsamfundet udbyder.

Advokatuddannelsen strækker sig over ca. et år fordelt på 8 kurser a to til tre dages varighed (20 dages undervisning). Uddannelsen afsluttes med advokateksamen, som er en skriftlig, teoretisk eksamen. Desuden skal man bestå retsagsprøven, som er en praktisk prøve i retsagsbehandling.

Kursusoversigter samt mulighed for tilmeldelse til advokatuddannelsen findes på Advokatsamfundets hjemmeside.

Efter 3 år som advokatfuldmægtig og eksamen kan du endeligt kalde dig selv for advokat. Hvis du ikke allerede har specialiseret dig, kan du herefter specialisere dig og blive fx strafferetsadvokat eller boligadvokat.

Adgangskrav

Jura-uddannelsen:

·         Aarhus Universitet – adgangskrav: 9.6

·         Københavns Universitet – adgangskrav: 9.7

·         Syddansk Universitet – adgangskrav: 9.6

·         Aalborg Universitet – adgangskrav: 9.3

Du kan spare mange penge med en god energimærkning

Energimærkning hus

Danske boligejere er begyndt at kigge mere og mere efter energimærkningen, når de skal vælge ny bolig. Det er da heller ikke så underligt igen, eftersom det er muligt at spare rigtig mange penge hvert eneste år, når huset har en god energimærkning. Faktisk har energimærkningen den højeste prioritet blandt boligejerne, når de skal vælge hus, lige efter pris og beliggenhed. Du kan læse mere om energimærkning, og hvorfor den er vigtig at være opmærksom på, her i artiklen.

Energimærkningen får en højere og højere status

Energimærkningen indgår således i danskernes kvalitetsvurdering af en bolig, og det tyder således på, at mærkningen får en højere og højere status. Der er da heller ikke nogen tvivl om, at det er en god investering at vælge en bolig med en god energimærkning. Undersøgelser viser nemlig, at hvis du vælger en bolig med energimærkningen D frem for F, kan der være næsten 12.000 kroner for dig at spare hvert eneste år.

Det er nemmest at forbedre de boliger, der har dårlige energimærkninger. Her skal der ofte ikke mere til end at udskifte oliefyret med en varmepumpe, hvis man ønsker at gøre en stor forskel.

Mærkningen har været lovpligtig siden år 2010

Energimærket har været lovpligtigt siden 2010, og det skal derfor fremgå tydeligt og klart af salgsannoncen ved salg af bolig. Det ses desuden tydeligt, hvordan priserne falder på de hjem, der har en dårlig energimærkning, mens de stiger på de hjem, der har en god energimærkning. Det skyldes altså, at flere og flere danskere har fået øjnene op for, at det er en god investering, hvorfor hjem med en dårligenergi mærkning ikke længere er attraktive. Endvidere er det blevet mere og mere normalt, at køberne kræver et afslag i prisen, såfremt hjemmet har en dårlig energimærkning. 

Søg hjælp hos en håndværker hvis mærkningen skal forbedres

Skulle det ske, at den bolig, du har drømt om længe, har en dårlig energimærkning, er dette ikke grund til at afvise boligen fuldstændigt. I stedet kan du med fordel søge hjælp hos en boligrådgiver eller en håndværker, så vedkommende kan vurdere, om det vil være muligt at forbedre mærket eller ej. De fleste eksperter inden for byggebranchen har nemlig en enorm viden i forhold til, hvordan du kan opnå en mere energivenlig bolig. Derfor kan de renovere din drømmebolig, så energimærkningen forbedres.

Spar penge på din varmeregning med en forbedret energimærkning

Energimærkningen er altså en hurtig og nem måde for dig at regne ud, hvor energieffektivt boligen er. Det er samtidig et brugbart værktøj, hvis du ønsker at undersøge, hvordan du kan opnå en mindre varmeregning. En varmeregning er en dyr post i de fleste danske hjem, og ved at ændre markant på denne har du altså mulighed for at spare mange penge årligt. Er du interesseret i at lære mere om, hvordan du kan spare penge på dine faste udgifter, kan Informeo hjælpe dig med forskellige tips og tricks. 

Det kan du gøre, hvis du vil opnå en forbedret energimærkning

Vil du gerne opnå en forbedring, når det kommer til din boligs energimærkning, så du kan spare penge, kan du overveje at udskifte elvarmen eller oliefyret hjemme hos dig. Disse har nemlig en negativ indvirkning på energimærkningen i en bolig. Endvidere skal du sikre, at samtlige rør til installationer er isoleret, såfremt disse er uden for boligens opvarmerede del. Dette er for eksempel rør i kælderen eller rør i garagen. Du bør endvidere overveje en efterisolering med 200 mm., hvis du har et tilgængeligt loftsrum derhjemme med blot 100 mm. isolering. Er der en gammel pumpe i dit hjem, bør du også udskifte denne. Det anbefales dog, at du altid sørger for at spørge en professionel VVS-installatør til råds i den forbindelse.

Forskellen på advokat og jurist

Der er både advokater, jurister og advokatfuldmægtige, der kan arbejde i samme advokatfirma.

Alle beskæftiger sig i vid udstrækning med de samme arbejdsopgaver, men de tre titler er nøglerne til, hvorfor der ikke bare står advokat ud for alle de medarbejdere, som egentlig arbejder med jura og rådgivning af klienter.

Hvad er forskellen?

Både jurister og advokater kan tilbyde juridisk rådgivning til privatpersoner og erhvervsvirksomheder. Hvilket felt de er dygtige til, afhænger, som så meget andet, af personens interesser og erfaringer. Generelt kan man dog sige, at jurister som har en cand.merc.jur uddannelse ofte ikke er eksperter i familie-, arveret. Til gengæld er mange erhvervsjurister med en cand.merc.jur uddannelse dygtige til at arbejde i krydsfeltet mellem økonomi og jura, og har derfor ofte en god kommerciel forretningsforståelse for de situationer som erhvervsvirksomheder står i.

Jurist

For at blive uddannet jurist, skal man have en bachelorgrad og herefter en kandidatgrad fra universitetet. Det tager hhv. 3 og 2 år, hvorefter man kan kalde sig cand.(jur.), og altså er færdiguddannet som jurist. Typisk bliver jurister ansat i virksomheder og organisationer som sagsbehandlere eller som juridiske konsulenter, hvor kun ca. en tredjedel af samtlige jurister ender med at blive advokater.

Det er også muligt at blive jurist ved at tage en kandidatgrad på en handelshøjskole, hvorefter man opnår titlen cand.merc.(jur.) som erhvervsjurist. Erhvervsjurister har dog ikke mulighed for at arbejde med erhverv, der er forbeholdt almene kandidater i jura, og de kan således aldrig blive advokater.

Advokatfuldmægtig

Efter man er færdiguddannet som jurist, kræver det yderligere 3 års ”mesterlære” for at blive advokat. Man kan nemlig først blive advokat, når man har arbejdet 3 år som advokatfuldmægtig. Man skal altså igennem 3 år, hvor man så at sige står i lære hos en advokat, hvor man kan få noget erfaring med det at rådgive klienter inden for jura. Der findes også andre former for juridisk virksomhed, hvor man efter 3 års erfaring kan kalde sig advokat. Man kan arbejde som medhjælper hos en statsadvokat, som dommer eller som politifuldmægtig.

Opgaverne vil ofte være sådan noget som at skrive ægtepagter og testamenter. Der er både noget teori og en prøve, der skal bestås til sidst. Advokatuddannelsen udbydes af Advokatsamfundet, og strækker sig over ca. et år. Uddannelsen afsluttes med advokateksamen, som er en skriftlig teoretisk eksamen, samt en retsagsprøve som er en praktisk prøve i retsagsbehandling.

Advokat

Advokattitlen er en beskyttet titel, som kun må anvendes af personer, som har taget en juridisk kandidatgrad, cand.jur, og som efterfølgende har været advokatfuldmægtig i minimum 3 år og bestået deres advokateksamen. En advokat er underlagt en række krav, som løbende skal opfyldes. Disse krav er med til at sikre kvaliteten af advokatens arbejde.

Obligatorisk efteruddannelse: Advokater er af retsplejeloven forpligtiget til løbende at tage efteruddannelse af betydning for advokaterhvervet. Helt præcist er advokater forpligtiget til at tage 54 lektioner inden for en periode på tre år.

Ansvarsforsikring: Samtlige advokater har pligt til at tegne en ansvarsforsikring, som dækker minimum 2,5 millioner kr. eller mere afhængigt af advokatens beskæftigelsesområde. Ansvarsforsikringen dækker eventuelle tab som følge af professionelle fejl fra advokaten.

Garanti: Alle advokater har derudover pligt til at tegne en garantiordning, som dækker minimum 5 millioner kr. Garantien dækker tab som følge af svigagtige forhold begået af advokaten eller dennes personale.

Lovpligtigt medlemskab af Advokatsamfundet: Alle advokater har pligt til at være medlem af Advokatsamfundet. Advokatsamfundet beskæftiger sig bl.a. med uddannelse af advokater samt klager over advokater. Advokatsamfundet arbejder overordnet set for at sikre tilliden til danske advokater og for at sikre et sundt dansk retssamfund.

Advokatens pligter

Advokater er også underlagt en lang række pligter, som skal sikre, at advokaten fungerer som en uafhængig og fagligt kompetent rådgiver for sine klienter. Pligterne omfatter bl.a. god advokatskik, tavshedspligt m.v.


Som det tydeligvis fremgår, har advokater en længere uddannelse, og er underlagt langt flere krav, end tilfældet er for jurister. Derfor vil man som almen forbruger også erfare, at advokater typisk er langt dyrere end jurister. Prisforskellen beror således i den ekstra uddannelse, øget erfaring, samt den sikkerhed der stilles gennem forsikringen og garantien.
Derudover, skal man være opmærksom på, at kun advokater kan møde i retten. Med andre ord kan en jurist sagtens tage sig af almene opgaver som f.eks. udfærdigelse af et testamente eller en ægtepagt, men er der tale om en retssag, skal du altså have fat i en advokat med møderet i den pågældende retsinstans.

Nogle advokater arbejder i organisationer der tilbyder gratis advokathjælp. Tjek gratisadvokathjaelp.dk for overblik over, hvor du kan finde gratis advokathjælp og juridisk rådgivning.

Husk testamente ved boligkøb

Når du står og skal købe en bolig med din partner, kan det anbefales, at I sørger for at sikre hinanden, så den ene af jer ikke pludselig står i en meget uheldig økonomisk situation, hvis den ene dør, bliver dement eller, hvis I bliver skilt. Du og din partner kan sikre jer ved at oprette et testamente i forbindelse med boligkøbet. Men der er også andre muligheder for at sikre jer. Dem kan du læse om herunder.

Det er en nødvendighed

Mange bryder sig ikke om at tale om muligheden for dødsfald, ulykker, sygdom og skilsmisse. Det er ikke det, der fylder i tankerne, når den nye bolig skal købes. Men det er en nødvendighed at overveje de ting, der kan ske og sikre sig mod dem så godt som muligt. Det giver tryghed at vide, at I har sørget for jer selv og jeres nærmeste på bedste vis.

Testamentet er vigtigt

De fleste fokuserer udelukkende på at få købsaftalen på plads, når der er tale om en bolighandel. Der er dog andre dokumenter, I bør fokusere lige så meget på. Har du og din partner for eksempel ikke skrevet et testamente kan I risikere, at I skal købe jeres børn ud af boligen for at kunne blive boende. Er du og din partner ikke gift er det særlig vigtigt at huske testamentet. Skulle en af jer gå hen og dø, vil den efterlevende partner nemlig ikke arve den afdøde.

Husk eventuelt også ægtepagten

Det kan ligeledes være en god ide at oprette en ægtepagt i forbindelse med giftemål og boligkøb. Især hvis der er stor forskel på den formue I fører ind i ægteskabet. Ellers kan det betyde et stor økonomisk tab for den af jer der havde den største formue. Opretter I ikke en ægtepagt om særeje eller lignende, får du og din partner automatisk fælleseje, når I bliver gift. I kan kun oprette en ægtepagt, hvis I er gift.

Fire vigtige dokumenter

Ud over købskontrakten er der fire dokumenter, som du og din partner skal være opmærksomme på, når I køber jeres bolig:

For ugifte par: Samejeoverenskomst

I en samejeoverenskomst bliver I enige om, hvordan det skal foregå, hvis I ikke vil eje huset i fællesskab mere. Det drejer sig blandt andet om forkøbsret, hvem der kan bo i huset til, det er solgt og, hvad I skal gøre, hvis I ikke er enige om præmisserne – I har måske skudt forskellige beløb i huset ved købet. Det er langt lettere at opnå enighed om alt dette, når I har det godt med hinanden end, når I måske er i konflikt pga. en skilsmisse.

For gifte par: Ægtepagt

Når et par gifter sig får de helt automatisk fælleseje, hvis ikke de gør noget aktivt for at forhindre det. Når det drejer sig om et huskøb, kan det for eksempel være at den ene part har lagt flere penge i huset end den anden. Bliver parret siden skilt vil overskuddet blive delt ligeligt mellem partnerne, hvis ikke der er lavet en ægtepagt, som sørger for at den part, der skød mest i huset også får mest med sig derfra.

For alle par: Testamente

Når et menneske dør er der helt klare regler for hvem, der arver. Det er arverækkefølgen, der anviser arvingen. Er I ikke gift, eller er I gift men har hver jeres børn, er det en rigtig god ide at få udarbejdet et testamente, der sikrer den, der står tilbage i tilfælde af et dødsfald.

For alle par: fremtidsfuldmagt

I 2017 indførte man fremtidsfuldmagten. Den gør det muligt at give pårørende en fuldmagt til at tage beslutninger på ens egne vegne i tilfælde af, at man på grund af visse sygdomme eller omstændigheder ikke er i stand til at træffe dem selv. Det kan for eksempel være i forbindelse med demens og ønsket om at sælge en bolig.