Sådan bliver du advokat

Sådan bliver du advokat

Som advokat beskæftiger du dig primært med juridisk rådgivning og du skal ofte hjælpe dine klienter igennem en retssag. Som advokat skal du være en dygtig retoriker, da du skal præsentere dine sager enten mundtligt eller skriftligt. Desuden skal du have et indgående kendskab til lovgivningen og regler inden for mange forskellige områder. Jobbet som advokat kan være krævende med lange arbejdsdage og komplicerede sager, og du har et stort ansvar over for dine klienter.

De personlige forhold, advokat rådgiver om, er i første række familie- og arveretlige spørgsmål, køb af fast ejendom, lejeforhold samt ansættelsesforhold. Du ordner fx de fleste formaliteter for en ægtefælle, som ønsker at blive skilt eller separeret. Kan parterne ikke forhandle sig til enighed, fører du sagen videre for retten. Du rådgiver dine klienter om, hvordan de skal ordne deres formueforhold, fx ved oprettelse af ægtepagt eller testamente. Når folk køber fast ejendom, er din hjælp uundværlig for de fleste.

Rådgivningen om forretningsmæssige forhold går også ud på at lave dokumenter og oprette kontrakter. Advokaten fører ofte forhandlinger med modparten eller modpartens repræsentant og eventuelt med myndigheder og andre parter i sagen.

Uddannelse

At blive advokat er et langtidsprojekt. Det tager som minimum 8 år, og ofte vil det tage endnu længere tid. Det er således en lang uddannelse, der kræver utroligt meget, både hvad angår adgangskrav samt det boglige.

For at blive advokat, skal man være uddannet jurist. Jurastudiet varer minimum 5 år. På studiet modtager du undervisning i mange af juraens forskellige discipliner, såsom familieret, EU-ret, konkursret, erstatningsret m.fl. Du modtager på studiets 2.år også undervisning i strafferet, hvilket er den gren af juraen, som forsvarsadvokater oftest har brug for.
 
Studiet er opbygget i to dele: En grunduddannelse på 3 år, hvor alle fagene ligger fast. Når du består det tredje år (den på jurastudiet så frygtede “3.årsprøve”) kan du kalde dig ba. jur. – bachelor i jura.

Overbygningen er normeret til at tage 2 år. Her er der mulighed for at vælge mellem et hav af valgfag, såsom ophavsret, idrætsjura, islamisk ret, konkurrenceret osv. Du kan også tage nogle fag, hvor du hører mere om strafferet og proces, kriminologi osv. Til sidst skal du skrive et speciale/hovedopgave. 

Efter de 5 år er du nu cand.jur. (kandidat i jura).

Vil du være advokat, skal du nu til at finde en læreplads.  Du skal i mindst tre år have arbejdet som fuldmægtig hos en advokat, som medhjælper hos en statsadvokat eller som dommer- eller politifuldmægtig. Visse andre former for juridisk virksomhed kan medregnes.

Ud over ansættelsen som fuldmægtig skal jurister, der har afsluttet deres kandidateksamen i 1997 eller senere, for at få beskikkelse som advokat bestå advokatuddannelsen, som Advokatsamfundet udbyder.

Advokatuddannelsen strækker sig over ca. et år fordelt på 8 kurser a to til tre dages varighed (20 dages undervisning). Uddannelsen afsluttes med advokateksamen, som er en skriftlig, teoretisk eksamen. Desuden skal man bestå retsagsprøven, som er en praktisk prøve i retsagsbehandling.

Kursusoversigter samt mulighed for tilmeldelse til advokatuddannelsen findes på Advokatsamfundets hjemmeside.

Efter 3 år som advokatfuldmægtig og eksamen kan du endeligt kalde dig selv for advokat. Hvis du ikke allerede har specialiseret dig, kan du herefter specialisere dig og blive fx strafferetsadvokat eller boligadvokat.

Adgangskrav

Jura-uddannelsen:

·         Aarhus Universitet – adgangskrav: 9.6

·         Københavns Universitet – adgangskrav: 9.7

·         Syddansk Universitet – adgangskrav: 9.6

·         Aalborg Universitet – adgangskrav: 9.3

Skriv en kommentar