Find en god boligadvokat, når du skal til at købe eller sælge et hus

Find en god boligadvokat, når du skal til at købe eller sælge et hus

Der kan være mange gode grunde til at finde en god boligadvokat, da det ikke er alle sælgere eller købere, som har de bedste intentioner. Det handler derfor om at have sit på det rene, hvilket en boligadvokat kan hjælpe med. Der er mange kontrakter, aftaler og rapporter, som skal godkendes og skrives under, hvor det somme tider kan være rart med en eksperts øjne. Boligadvokater ved, hvornår der lige skal tilføjes en kommentar eller en undtagelse, hvilket vi har skrevet lidt om i denne artikel.

Det er vigtigt at vælge en advokat, der rent faktisk har ekspertise inden for boligområdet, så du er sikker på, at du får den retmæssige hjælp. Det nytter ikke noget, hvis du finder en advokat, der slet ikke er inde i boligmarkedet. Find derfor en advokat, som tidligere har arbejdet med bolig og derfor har en vis erfaring inden for området.

Skal du sælge dit hus?

Hvis du skal til at sælge dit hus, vil der selvfølgelig være nogle samtaler med banken og ejendomsmægleren, men vi anbefaler også, at du får en boligadvokat til at lave en købsaftale, så du er bedst sikret, når huset er solgt. En købsaftale kan blandt andet indeholde dine krav til køberen, som skal overholdes, når du og køberen har skrevet under på aftalen. Man laver simpelthen en aftale, så du er godt sikret efter et salg.

Derudover kan de hjælpe med juridisk rådgivning, så du er helt indforstået med diverse aftaler og kontrakter, som skal udfyldes.

Har du fundet drømmehuset?

En boligadvokat kan også hjælpe dig, hvis du står på den modsatte side af bordet og gerne vil købe en bolig. Det er en god idé at have en advokat med inde over, da et boligkøb er en stor beslutning for mange familier. Når det er sådan en stor beslutning, er det derfor vigtigt, at man får nogle øjne på, som har ekspertise inden for området, da det skaber en mere sikker handel.

Når du køber et hus, vil en boligadvokat kunne hjælpe med juridisk rådgivning omkring køb af bolig, og derudover kan de blandt andet også stå for skøde og refusionsopgørelse.

Hvad skal du være opmærksom på som køber og sælger?

Det kan være et stort projekt at sælge sit hus, da der skal laves mange papirer på alt, eksempelvis skødet, hvilket du kan få hjælp til af en boligadvokat. Når man sælger et hus, skal der laves en tilstandsrapport, hvor alle fejl og mangler skal indskrives. Det er sælgers opgave at oplyse om alle fejl, som sælger er bevidst om. Sælgeren er pålagt at fortælle alt ved huset, og det er ulovligt at udelade informationer. Som køber af et hus, er der lidt flere ting, som du skal være opmærksom på, end hvis du sælger huset. Når man køber et hus, gennemgår man rapporten, hvor man skal være meget opmærksom. Derudover er det vigtigt at tegne en ejerskifteforsikring, som vil dække fejl, der ikke står i tilstandsrapporten. Dette er meget fordelagtigt, da der kan være oplysninger, som sælger enten ikke har været bevidst om eller har undladt at fortælle, hvilket er ulovligt. Læs mere om emnet på mæglerinfo.dk