Sådan sælger du din ejerlejlighed

Sådan sælger du din ejerlejlighed

Inden du sætter din ejerlejlighed til salg, kan det være rigtig fordelagtigt for dig at undersøge, hvad det kræver af dig at sælge din ejerlejlighed. På den måde slipper du for ubehagelige overraskelser i form af dyre ekstra gebyrer og tillæg. Når du sætter dig ind i, hvad det kræver at sælge din ejerlejlighed, har du også lettere ved at lægge et budget, som du kan overholde. I denne korte artikel guider vi dig til, hvordan du bedst muligt får solgt din ejerlejlighed, og hvorfor det er en god ide at alliere sig med en ejendomsmægler.

Alliér dig med en ejendomsmægler

Når du skal sælge din ejerlejlighed, er der mange ting, som du kan holde øje med. Hvis du skulle sælge den alene uden en ejendomsmægler, ville du få rigtig travlt. Der er nemlig både dokumenthåndtering, annoncering, markedsføring og fremvisninger med mere. Sådan et selvsalg kan blive rigtig dyrt og meget uoverskueligt, hvis du ikke har forstand på boligsalg eller ikke har erfaring som ejendomsmægler. Derfor anbefaler vi dig at alliere dig med en rigtig god ejendomsmægler, der har et stort køberkartotek, hvor der måske allerede er potentielle købere.

Derudover kommer ejendomsmægleren også til at stå for fotografering, plantegning, annoncering i lokale aviser og dagblade, indhentning af vigtige dokumenter, åbent hus og fremvisning og meget andet. Dette betyder, at din ejendomsmægler sørger for flotte og tydelige billeder, sørger for at indhente og udarbejde relevante dokumenter og få dem underskrevet samt at holde åbent hus for alle potentielle købere af din ejerlejlighed. Dette betyder også, at det eneste, du skal gøre, er at sørge for, at din ejerlejlighed er flot og præsentabel, når den skal sælges.

Vurdering af ejerlejlighedens stand bestemmer prisen

Inden du kan få annonceret din ejerlejlighed i lokale aviser, og inden du kan få den solgt, skal den vurderes, og der kan også blive lavet en tilstandsrapport. Når din ejerlejlighed skal vurderes, vil han eller hun kigge på størrelsen af din ejerlejlighed, standen af din ejerlejlighed, køkkenet og badet, økonomien hos ejerforeningen og den generelle markedspris i din by og kommune. Køkkenet og badet er især vigtigt at få kigget på, da det er to dyre rum. Dette betyder, hvis de er nyistandsatte, at du højst sandsynligt kan trække prisen lidt op, hvorimod du nok kan se frem til en prisnedsættelse, hvis du står med både et gammelt køkken og bad.   Normalt laver man heller ikke tilstandsrapporter på ejerlejligheder, da det ville kræve, at der blev lavet en tilstandsrapport af hele lejligheden. Derfor bliver de altså vurderet af en ejendomsmægler i stedet, hvor standen naturligvis også bliver tjekket.