Der er både advokater, jurister og advokatfuldmægtige, der kan arbejde i samme advokatfirma.
Alle beskæftiger sig i vid udstrækning med de samme arbejdsopgaver, men de tre titler er nøglerne til, hvorfor der ikke bare står advokat ud for alle de medarbejdere, som egentlig arbejder med jura og rådgivning af klienter.
Hvad er forskellen?
Både jurister og advokater kan tilbyde juridisk rådgivning til privatpersoner og erhvervsvirksomheder. Hvilket felt de er dygtige til, afhænger, som så meget andet, af personens interesser og erfaringer. Generelt kan man dog sige, at jurister som har en cand.merc.jur uddannelse ofte ikke er eksperter i familie-, arveret. Til gengæld er mange erhvervsjurister med en cand.merc.jur uddannelse dygtige til at arbejde i krydsfeltet mellem økonomi og jura, og har derfor ofte en god kommerciel forretningsforståelse for de situationer som erhvervsvirksomheder står i.
Jurist
For at blive uddannet jurist, skal man have en bachelorgrad og herefter en kandidatgrad fra universitetet. Det tager hhv. 3 og 2 år, hvorefter man kan kalde sig cand.(jur.), og altså er færdiguddannet som jurist. Typisk bliver jurister ansat i virksomheder og organisationer som sagsbehandlere eller som juridiske konsulenter, hvor kun ca. en tredjedel af samtlige jurister ender med at blive advokater.
Det er også muligt at blive jurist ved at tage en kandidatgrad på en handelshøjskole, hvorefter man opnår titlen cand.merc.(jur.) som erhvervsjurist. Erhvervsjurister har dog ikke mulighed for at arbejde med erhverv, der er forbeholdt almene kandidater i jura, og de kan således aldrig blive advokater.
Advokatfuldmægtig
Efter man er færdiguddannet som jurist, kræver det yderligere 3 års ”mesterlære” for at blive advokat. Man kan nemlig først blive advokat, når man har arbejdet 3 år som advokatfuldmægtig. Man skal altså igennem 3 år, hvor man så at sige står i lære hos en advokat, hvor man kan få noget erfaring med det at rådgive klienter inden for jura. Der findes også andre former for juridisk virksomhed, hvor man efter 3 års erfaring kan kalde sig advokat. Man kan arbejde som medhjælper hos en statsadvokat, som dommer eller som politifuldmægtig.
Opgaverne vil ofte være sådan noget som at skrive ægtepagter og testamenter. Der er både noget teori og en prøve, der skal bestås til sidst. Advokatuddannelsen udbydes af Advokatsamfundet, og strækker sig over ca. et år. Uddannelsen afsluttes med advokateksamen, som er en skriftlig teoretisk eksamen, samt en retsagsprøve som er en praktisk prøve i retsagsbehandling.
Advokat
Advokattitlen er en beskyttet titel, som kun må anvendes af personer, som har taget en juridisk kandidatgrad, cand.jur, og som efterfølgende har været advokatfuldmægtig i minimum 3 år og bestået deres advokateksamen. En advokat er underlagt en række krav, som løbende skal opfyldes. Disse krav er med til at sikre kvaliteten af advokatens arbejde.
Obligatorisk efteruddannelse: Advokater er af retsplejeloven forpligtiget til løbende at tage efteruddannelse af betydning for advokaterhvervet. Helt præcist er advokater forpligtiget til at tage 54 lektioner inden for en periode på tre år.
Ansvarsforsikring: Samtlige advokater har pligt til at tegne en ansvarsforsikring, som dækker minimum 2,5 millioner kr. eller mere afhængigt af advokatens beskæftigelsesområde. Ansvarsforsikringen dækker eventuelle tab som følge af professionelle fejl fra advokaten.
Garanti: Alle advokater har derudover pligt til at tegne en garantiordning, som dækker minimum 5 millioner kr. Garantien dækker tab som følge af svigagtige forhold begået af advokaten eller dennes personale.
Lovpligtigt medlemskab af Advokatsamfundet: Alle advokater har pligt til at være medlem af Advokatsamfundet. Advokatsamfundet beskæftiger sig bl.a. med uddannelse af advokater samt klager over advokater. Advokatsamfundet arbejder overordnet set for at sikre tilliden til danske advokater og for at sikre et sundt dansk retssamfund.
Advokatens pligter
Advokater er også underlagt en lang række pligter, som skal sikre, at advokaten fungerer som en uafhængig og fagligt kompetent rådgiver for sine klienter. Pligterne omfatter bl.a. god advokatskik, tavshedspligt m.v.
Som det tydeligvis fremgår, har advokater en længere uddannelse, og er underlagt langt flere krav, end tilfældet er for jurister. Derfor vil man som almen forbruger også erfare, at advokater typisk er langt dyrere end jurister. Prisforskellen beror således i den ekstra uddannelse, øget erfaring, samt den sikkerhed der stilles gennem forsikringen og garantien.
Derudover, skal man være opmærksom på, at kun advokater kan møde i retten. Med andre ord kan en jurist sagtens tage sig af almene opgaver som f.eks. udfærdigelse af et testamente eller en ægtepagt, men er der tale om en retssag, skal du altså have fat i en advokat med møderet i den pågældende retsinstans.
Nogle advokater arbejder i organisationer der tilbyder gratis advokathjælp. Tjek gratisadvokathjaelp.dk for overblik over, hvor du kan finde gratis advokathjælp og juridisk rådgivning.