Når du køber eller sælger fast ejendom, skal der bl.a. udarbejdes en købsaftale. Denne aftale blev førhen kaldt for en slutseddel og fungerer som en aftale mellem sælger og køber. I købsaftalen vil aftale vilkår specificeres såsom overtagelsesdato, pris og en lang række andre detaljer. Aftalen udformes skriftligt, således både køber og sælger har mulighed for at underskrive den.
Alle vilkår i aftalen af handlen skal indgå skriftligt i købsaftalen – dette gælder både store og små detaljer. Det er typisk ejendomsmægleren, der udarbejder købsaftalen, hvis ejendommen ligeledes sælges gennem en ejendomsmægler. Købsaftalen udarbejdes som regel ud fra Dansk Ejendomsmæglerforenings standardformular.
Partnere, ejendom, overtagelsesdato og pris
Der er ingen krav for, hvordan en købsaftale egentlig skal se ud. Dog indeholder en købsaftale som regel oplysninger om parterne, ejendommen, overtagelsesdato og pris. Navn og bopælsadresse på både sælger og køber angives, samtidig med ejendommens matrikelnummer og adresse.
Har parterne indgået en aftale om, at nøglerne udleveres før tid, indgår dette også i købsaftalen. Dette kaldes for en dispositionsdato. Det vil ligeledes fremgå i købsaftalen, hvad kontantprisen, udbetalingen og restkøbesummen er.
Tilbehør, fysiske forhold, forsikring og offentlig vurdering
Dertil vil købeaftalen indeholde oplysninger om tilbehør, fysiske forhold, forsikringer og offentlig vurdering. Tilbehøret dækket over, hvad der medfølger i handlen såsom skabe, møbler, hårde hvidevarer og lignende.
De fysiske forhold dækker over ejendommens fysiske forhold såsom varmeinstallation, vandtilslutning, olietank og udlejning. Dertil angives ejendommens nuværende forsikring og den gældende offentlige vurdering af ejendommen. Læs mere om forsikringer på Billigste Forsikringer.
Forbrugerbeskyttelse, energimærke, gæld og overgang
Handlen kan være beskyttet af regler om fortrydelsesret. Er dette tilfældet, vil det stå i købsaftalen. Derudover vil det stå, hvorvidt sælgeren har lavet en tilstandsrapport samt tilbudt ejerskifteforsikring. Ligeledes vil købsaftalen oplyse, hvorvidt et gyldigt energimærke foreligger.
Vil køberen i forbindelse med købet overtage en gæld, der ikke er en del af købesummen, vil dette også fremgå i købsaftalen. Gæld vil typisk være ved fælleslån i ejerforeninger. Desuden vil der i købsaftalen stå angivet, hvornår køberen overtager ejendommen. Som regel vil det være kl. 12 på overtagelsesdagen, hvor køberen altså overtager risikoen for ejendommen.
Servitutter, handelsomkostninger og refusionsopgørelse
Købsaftalen vil sædvanligvis indeholde en henvisning til tingbogen, hvor ejendommens servitutter er beskrevet. Herigennem opfordres du som køber til at gå ind på tingbogen, hvor du kan se, hvad indholdet af servitutterne for den pågældende ejendom er. Købsaftalen indeholder dertil en angivelse af, hvorvidt køber eller sælger betaler skødeskrivningen, tinglysningsafgiften til skødet og refusionsopgørelsens udarbejdelse.
Derudover indeholder købsaftalen diverse standardoplysninger om overtagelsesdagens skæringsdag. Dette kaldes en refusionsopgørelse, som indikerer, at sælger afregner udgifter i perioden før overtagelsesdagen, mens køber afregner udgifter i perioden efter overtagelsesdagen.
Frister, individuelle vilkår, pengeinstitut og garantistillelse
Slutteligt vil købsaftalen angive diverse frister for skrivning og tinglysning af skøde. Eventuelle forbehold angives under individuelle vilkår. Dette tæller bl.a. bankforbehold og advokatforbehold samt aftaler om udskiftning af vinduer og reparation af tag fra sælgers side. Køberen og sælgerens kontaktinformationer for banker angives ligeledes, mens en standardtekst indikerer vilkårene for bankgarantien.
Lad helst en rådgiver gennemgå købsaftalen
Hvis du er køber af en bolig, anbefales det, at du lader dig rådgive af en professionel. Ifølge lovgivningen må en ejendomsmægler nemlig ikke repræsentere både sælger og køber – og derfor er det altså sælgerens interesser, som varetages. For at få dine interesser varetaget kan du altså alliere dig med en uvildig rådgiver. Dette vælger købere ofte at gøre i form af boligadvokater. Som du kan se, er mange af købsaftalens punkter kringlede at finde rundt i, og derfor er pengene til en boligadvokat lagt godt ud. Du kan også søge gratis information om diverse love og paragraffer på Vokatus.